Hærdet glas

Hærdet glas er en stærk løsning for en sikkerheds skyld

Mirit Glas producerer hærdet glas til alle formål og leverer bl.a. til industri og virksomheder, der benytter sikkerhedsglas.
Hærdet glas kan bruges til mange forskellige formål. Fælles for dem er et krav om en glasløsning, der har større modstandsdygtighed overfor temperatur og tryk end ubehandlet glas, samt ufarlige glasskår ved brud, da glasset   ved brækage vil granulerer i små uskarpe granulater.

Mirit Glas var den første danske virksomhed til at fremstille hærdet glas i Danmark, og vi er stadig blandt landets førende eksperter på området. I dag tilbyder Mirit Glas også, som de eneste i Skandinavien, kemisk hærdet glas.

Der er flere fordele ved hærdet glas:

• Stor brudstyrke:
Hærdet glas er mange gange stærkere end uhærdet glas, f.eks. har 5 mm hærdet glas samme brudstyrke som    12 mm ubehandlet glas. Glas er væsentligt mere sårbart over for træk end tryk, og revner oftest fra overfladen. Da hærdet glas er forspændt med trykspændinger i overfladen udskydes det kritiske punkt for trækspændinger, og dermed skal der større tryk til for at ødelægge glasset.

• Sikkerhed:
Knuses hærdet glas granulerer det i små ufarlige stykker. Derfor kan hærdet glas med fordel bruges som sikkerhedsglas på steder, hvor knusning af almindeligt glas vil medføre personfare. Yderligere kan gennemtrængning eller spredning af glas granulater forebygges ved at laminere 2 stykker hærdet glas sammen. Efter brud vil laminatet holde glasstykkerne sammen som én sammenhængende enhed.

• Termisk modstandsdygtighed
Hærdet glas tåler temperaturforskelle op til ca. 250 grader og er derfor særdeles velegnet, hvor almindeligt glas revner på grund af uens temperaturer. Almindeligt glas tåler temperaturforskelle op til ca. 40 grader.
Mirit Glas leverer også glastyper, der tåler endnu højere temperaturforskelle.

haerdet_glas

Kontakt os så finder vi den rette hærdede glas løsning til jeres behov.

Mere om hærdning af glas: 
Al forarbejdning af glasset, så som tilskæring, hulboring, udskæring til beslag og kantbearbejdning, foretages     inden hærdeprocessen, idet hærdet glas ikke kan forarbejdes.

Under hærdeprocessen udsættes glasset for meget kraftige påvirkninger. Først opvarmes glasset til ca. 660° C,     og derefter chockafkøles det med luft. Herved afkøles overfladen hurtigere end kernen, og der opstår permanente trykspændinger i overfladen og trækspændinger i kernen. At glasset er hærdet kan ses ved at betragte det i polariseret lys, hvor spændingsnettet bliver synligt.

polariserings_apperat_til_haerdet_glas

Udsættes det hærdede glas for temperaturer over 300° C igennem længere tid, vil de permanente spændingsforskelle udjævnes, og glasset vil dermed miste sine specielle egenskaber. Vi har også glastyper

som tåler endnu højere temperaturer. Kontakt os for yderligere information.

Denne hjemmeside benytter cookies for at forbedre din oplevelse på miritglas.dk Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close